Vellykket brug af kobber på Degerö kirke
Kobber forekommer naturligt i forskellige farvetoner i vore omgivelser og i naturen. Ofte dannes med tiden en patina på udendørs kobber, og den kan udvikle sig forskelligt alt efter de lokale forudsætninger.
På Degerö kirke opstod kobberets patina imidlertid samtidig med kirken. For arkitekterne Merja Nieminen og Kari Järvinen har udnyttet mulighederne for at bruge patinerede kobberplader på en personlig og fin måde. I Degerö kirke fremstår brugen af Nordic Green PLUS™ meget vellykket.
En moderne kirke
De fleste kirkebygninger er gamle, bygget for århundreder siden. For mange er kirker ensbetydende med bastante stenvægge med et højt tårn og kors. Arkitekturen i de nyere kirker har imidlertid forandret sig radikalt de seneste årtier, og der bliver nu også anvendt andre typer byggematerialer. Man kan karakterisere Degerö kirke som et moderne og meget utraditionelt kirkebyggeri, der ikke er bundet til en bestemt tidsperiode.
Degerö kirke er resultatet af en lang proces, for planlægningen blev allerede påbegyndt for fyrre år siden. Kirken, som menighedskoalitionen i Helsingfors har bygget, står nu endelig færdig og er dermed sandsynligvis det nyeste kirkebyggeri i Finland. Den blev indviet for over et år siden på den første søndag i advent, som faldt den 30. november 2003. Hovedmaterialet er træ, mest fyr, som tydeligst bliver brugt i kirkens interiør. Uden for er der anvendt kobber til beklædning af facader på kirke, menighedssal og klokkestabel. Der er udelukkende brugt ægte naturmaterialer.
Vinderne af arkitektkonkurrencen
Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om Degerö kirke, og den blev vundet af arkitekterne Merja Nieminen og Kari Järvinen fra Helsingfors. I deres vinderforslag er kirkebygningen delt op i to hoveddele: kirken og administrationsdelen. Udformningen er i sin helhed geometrisk. Bygningen minder om store trappetrin, som bliver lavere ind mod parken. Administrationsafdelingen har flere vinduer for at lette det ellers ret massive og værdige indtryk. Ydervæggene omkring bygningens højre del er belagt med kobber, som er patineret på en interessant måde.
Arkitekt Kari Nieminen mener, at materialernes naturlighed, ægthed og værdighed har stor betydning, når det gælder materialevalg til et byggeri. Egenskaberne hos de to hovedmaterialer, der indgår her, forædles yderligere, når de kombineres. De styrker og genererer på den måde yderligere værdighed. Også materialets holdbarhed og livslængde vejede tungt i vægtskålen. Endelig blev arkitekternes beslutning om at bruge Nordic Green PLUS™ forstærket efter at have besøgt et referencebyggeri i Schweiz, der var patineret på denne måde.
Ved beklædningen af facaden besluttede man at anvende kobberbånd med tre forskellige bredder. Så fik man overfladen til at se levende og smuk ud. Båndene med en tykkelse på 0,6 mm blev patineret hos blikkenslageren, før de blev monteret. I de nederste dele af facaden blev der anvendt materiale, der var en anelse tykkere: 1,5 mm. Som en detalje kan det nævnes den måde, kobberbåndene blev anvendt ved hjørnerne på. Båndene strækker sig nemlig uregelmæssigt rundt om hjørnerne, og dermed forbliver båndenes rytme uændret på hele byggeriet.
Det samme vandrette tema bruges, når det gælder anvendelsen af træmaterialerne i interiøret. I byggeriet er der brugt mange limtræsbjælker i fyr, hvis naturlige farvespil minder meget om mønstrene i facadens kobber. Billedkunstneren Pauno Pohjalainen har stået for kirkens kunstneriske trærelief, som er indrammet af kobberplader med skiftende patinering på begge sider. I delene omkring tårnet er der brugt rødlig messing, som et supplement til kobber.
Den ydre facadebeklædning giver et smukt farvespil, hvor kobberbåndene danner en slags puslespil. De patinerede bånd i al deres mangfoldighed gør et personligt og tiltalende indtryk.
Samarbejde og system
Allerede fra begyndelsen var arkitekterne og blikkenslagerne enige om at sætte system på den måde, kobberbåndene skulle patineres og monteres på. Levykaksikko Oy fra Helsingfors udførte selv patineringen og blikkenslagerarbejdet under Keijo Kakkos ledelse. Han fortæller, at arbejdet blev udført efter de normale rutiner, efter a



